Hvordan begår de unge sig sikkert og trygt i den virtuelle virkelighed?
SSP og Forebyggelse Randers er indgået i et samarbejde med Center for Digital Pædagogik og SSP i Middelfart Kommune om at lave et materiale som kan bruges i forbindelse med trivsel på skolerne til undervisningen i digital dannelse.
Der har været kigget på et internationalt anti mobbe projekt ”Enable”, men det vurderes ikke til umiddelbart at kunne bruges i den danske folkeskole. Enable er et projekt som er lavet til at anvende internationalt, og der er bl. a. store kulturelle forskelle mellem Danmark og nogle af de sydeuropæiske lande som i øjeblikket tester Enable.
Læs mere om Enable – Center for Digital Pædagogik - http://cfdp.dk/?s=enable
Der arbejdes på at lave noget direkte til den danske folkeskole, og der forventes at der sættes pilotprojekter i gang i efteråret 2016 og foråret 2017. Tanken er indtil videre at lave et projekt med ”elev til elev” undervisning, og at det skal anvendes i henholdsvis 3. klasse, 5. klasse og 8. klasse. Dog med tilretninger til lokale forhold.
Center for digital pædagogik: http://cfdp.dk/